Enneagrammet

Enneagrammet, typer og test

Søger du viden om, hvad Enneagram typerne er? Hvordan du tager en enneagramtest? Eller ønsker du at finde den bedste Enneagram workshop til din virksomhed, er du kommet til det helt rigtige sted. Her på siden finder du brugbar og vidensskabsbaseret information om Enneagrammet fra nogle af Danmarks bedste Enneagram formidlere.

I The Tribe har vi internationale Enneagram eksperter tilknyttet og tilbyder coaching,  enneagramtest, samt Enneagram uddannelser og workshops for virksomheder.

Hvad er Enneagrammet?

– og hvad kan det bruges til i team og organisations sammenhæng med Antropologiens briller?

Enneagrammet er en moderne kortlægning af ni veldefinerede persontyper, som kommer til udtryk i hele vores grundpersonligheds tankemønstre, følelsesmekanismer og adfærd. Enneagrammet handler med andre ord om, hvordan vi som individer via vores nervesystem, kropsholdning og adfærd, virker i verden, relaterer til andre mennesker og positionerer os i grupper. Visdommen fra Enneagrammet er baseret på ældgammel viden og traditioner, helt tilbage fra bl.a. antikken og det gamle Grækenland, der siden er sat i system, som personlighedstyper og deres interaktion med hinanden, af moderne psykologer.

Enneagrammet handler om relationerne mellem os og forskellene på, hvordan mennesker oplever verden hver i sær, ud fra vores Enneagram typer, og de triader (persontype mekanismer), vi indgår i.

Netop triader er sammen med Tri Types og Enneagrammets instinkter, særlig vigtige hos os i The Tribe. Vi er startet og ledet af antropologer og har naturligt nok et antropologisk afsæt i alt, vi laver. Det er vores tilgang, at alt er relationelt, identiteter er bevægelige og påvirkelige, og meget afhænger af, hvilken (virksomheds) kultur og gruppesammenhæng individet indgår i.

Ingen identitet forbliver konstant. Identitet vil altid være i bevægelse og udvikling. Vi tror dog samtidig på vigtigheden af, at vi stræber efter og skaber faste ståsteder og slår rødder i verden, og som mennesker finder ro og værdighed i de samfund og gruppeidentiteter, vi indgår i. Her spiller virksomheder og arbejdspladsen en stadig større rolle og kan med det rette mindset og coaching, skabe en afgørende scene for sine medarbejdere ved at tilbyde en organisationskultur, hvor de ansatte er med-skabere og har en bred, men solid og rodfæstet arena, de kan udvikle sig inden for.

Hvordan virker Enneagrammet?

Og hvad kan man opnå ved at arbejde med det?

Enneagrammet lærer os at rumme og forstå andre mennesker bedre og dybere. Vi lærer hvordan, vi kan bruge hinandens mønstre til at udvikle os mere bevidst, end vi gør fra et personligt, begrænset ståsted. Et ståsted, hvor vi måske stadig ser og forstår andre mennesker ud fra tidligere ’programmeringer’, der resulterer af opvækst, miljø, samfundskonsensus, medier, kulturelle demografiske markører, som køn og alder, samt andre identitets markører, der influerer og ændrer os gennem livet. Et ståsted, hvor vi måske endnu ikke har anerkendt, hvor forskellige vi egentlig kan være og virke som mennesker. En verdens- og menneskeforståelse hvor vi endnu ikke har erkendt, at menneskers forskellighed og diversitet også skyldes nogle grundlæggende psykologiske overbevisninger, handlemønstre og de gruppedynamikker den enkelte indgår i og udvikles igennem.

Enneagrammet er et meget effektivt værktøj til at åbne op for denne forståelse og med tiden udvikle High Performance teams og virksomhedskulturer. Fordi Enneagrammet giver os mulighed for at blive bevidste om vores relationer og vores forskellige, dybere motivationer, hvilket igen åbner op for en fælles forståelse og en endnu bedre dialog. Dermed kan både samarbejde og selvudvikling styrkes. Hos The Tribe arbejder vi med dette gennem anerkendelse, som har potentialet til at skabe en meget stærk og holdbar kultur og inter-relationel bevidsthed.

The Tribe tror på

At vi vokser bedst i fællesskab

Mange andre udbydere af High Performance teamudvikling og en virksomheds kulturelle dannelse, vil have en hårdere, mere kortsigtet tilgang, baseret på lidt mere overfladiske værdier. De sælger ofte et hurtigt fix, der måske kan mærkes på bundlinjen med det samme. En sådan salgs performance tilgang, som mange teamudviklere benytter, kan dog slide på det enkelte menneske og dets relationer. Og i sidste ende kan det unødvendige forventningspres, det let afstedkommer, resultere i stress, som ikke skaber sundhed på bundlinjen for nogle parter, hverken virksomheden, samfundet eller den enkelte.

Hos The Tribe tror vi på, at vi sammen skal finde ind til de sande værdier og ægte langsigtede motivationsfaktorer, hos det enkelte menneske, og i gruppen som enhed. Her er Enneagrammet og Enneagrammets typer et rigtig godt værktøj.

I team og organisationssammenhæng er Enneagrammet kombineret med Antropologisk arbejde et formidabelt værktøj til at åbne bevidstheden for, at vi som mennesker er forskellige og tænker, føler og handler forskelligt. Alene det, at se hele teamet eller organisationen visualiseret i forskellige persontyper og grupperinger åbner naturligt op for bevidstheden om, at have opmærksomhed på kommunikationsgange. Mange misforståelser, og energispild på mistolkninger mellem mennesker, kan undgås, hvis vi forstår hvor forskelligt, vi som mennesketyper egentlig agerer.

Hos The Tribe har vi nogle af Danmarks bedste Enneagram coaches, formidlere, enneagramtest, -uddannelser og workshops for virksomheder. VI tilbyder hertil dybdegående sparring, teamudvikling såvel som personlig coaching og lederudvikling centreret omkring Enneagrammet. Og viser hvordan man kan gå i dybden med dets ældgamle persontype visdom, både for sig selv, sit team eller hele virksomheden.

Begynd at bruge det

Afklar Jeres Enneagram typer med professionel Enneagramtest og teamværktøj

Ved at gennemføre The Tribes & 360indicators Enneagramtest for hele teamet eller organisationen vil du se, hvilken type du og andre overvejende er, og hvordan I spiller sammen.

Det vi normalt omtaler som vores type – ud af de ni Enneagram typer – er den type, vi hovedsageligt kan identificere os med. I udgangspunktet har vi alle ni Enneagram typer i os, men efterhånden som vi formes af livet, vælger vi ubevidst at lukke ned for brugen af nogle menneskelige ressourcer. Det vil sige, for brugen af nogle af Enneagrammets arke-typer. Hermed kan vi komme til at overforbruge vores primære Enneagramtype og fremstå som stereotype eller forudsigelige, samtidig med, at vi ikke er i stand til at se os selv udefra. Dette kan Enneagrammet i allerhøjeste grad hjælpe os med at blive bevidste om.

Dermed er Enneagrammet, i modsætning til mange andre personlighedstype systemer, ikke til for at begrænse os og fastlåse os i en bestemt type, men for at vi gennem arbejdet med Enneagrammet kan få øje på den begrænsning, vi har været med til at sætte os selv i.

At bestemme vores type med Enneagrammet sætter os på den måde ikke i en kasse, men hjælper os med at se den kasse, hvorfra vi indtil nu har oplevet verden.

At få øje på dette selv, er en proces, der kan være altafgørende vigtig og samtidig udfordrende at gå igennem. At få lov at følge denne udviklingsvej gennem sin virksomhed og sit arbejde, med Enneagrameksperter og antropologer på sidelinjen, vil være en drøm for mange søgende mennesker, der har brug for faste rammer, og samtidig behov for et frihedsrum at udvikle sig i. En virksomhedskultur og moderne filosofi, hvor de kan gå på opdagelse i sig selv, andre mennesker og gruppens fælles energi og dynamikker.

Vær opmærksom på, at testen åbner en ny hjemmeside. 360Indicator hjemmesiden drives i samarbejde med The Tribe.

Kend dig selv

Læs om enneagramtyperne

“At bestemme vores type med Enneagrammet sætter os ikke i en kasse, men hjælper os med at se den kasse, hvorfra vi indtil nu har oplevet verden.”

Enneagramtype 1 – Perfektionisten / Idealisten / Organisatoren

Er pligtopfyldende og arbejder gerne på at forbedre ting ned til den mindste detalje. Arbejdet er gjort korrekt og grundigt, før de overgiver sig til fornøjelser. Perfektionisten har det med at være selvkritisk og har en tendens til at påpege ting, der ikke lever op til forventninger.

Leder andre med det gode eksempel, ansvarlighed, kvalitet og fokus på detaljer, perfektionisme og måske et højere ideal.

Etterens udviklingsvej er at lære sine følelser at kende og opdage, at når det der ses som forkerte eller negative følelser bliver accepteret og rummet, så medfører det, at de følelser ikke længere er så farlige, som de tidligere forekom. Når Etterne lærer dem at kende, kan de slippe dem, og slippe fikseringen på alt det, der er forkert. I stedet kan opstå en tilstand af sindsro og klarhed, som giver adgang til det særlige aspekt af essenstilstanden, hvor alt er fuldkomment ifølge en større orden.

Enneagramtype 2 – Giveren / Relationsskaberen / Hjælperen

Er imødekommende, omsorgsfulde, kærlige og smilende mennesker, der gør sig umage med at andre skal få deres behov opfyldt, også behov, de ikke selv vidste de havde. Med stor opmærksomhed og empati overfor andres ønsker og behov, tilsidesætter 2’ere tilsyneladende sig selv for at glæde andre. Giveren kan have en tendens til at føle, at de giver mere, end de reelt får igen. Og kan nogle gange kamme så meget over i deres iver efter at tilfredsstille, at de bliver ’pleasere’.

Leder andre gennem støtte, komplimenter, stærke relationer, motivation og opmuntring. Selvom giveren almindeligvis tænkes i en mere hjælpende og assisterende rolle, kan de være rigtig gode ledere. De brænder for deres team og vil gå rigtig langt for den enkelte.

Type 2 kan måske, her i det nye årtusinde, være et rigtig godt bud på en fremtidens leder, hvor nogle af de mere traditionelle ledelsesstile er lidt på vej ud.

Fremtidens leder anerkender, lytter og opbygger sine relationer. Det kan den rendyrkede to’er en mester i, hvis de bliver vist tilliden.

Udviklingen for Enneagrammets type 2 kan ligge i at slippe sin fiksering på at blive anerkendt for det de gør. I stedet skal To’eren lære at stole på sig selv og også bede om og modtage hjælp fra andre. Dette giver adgang til To’erens særlige evne, ydmyghed overfor at andre også kan hjælpe den anden vej. Herigennem vil To’eren opleve at få kontakt til det særlige aspekt af essenstilstanden, hvor der er frihed til at give eller lade være, og frihed til at være sig selv og modtage hjælp efter behov.

Enneagramtype 3 – Performeren / Motivatoren / Afslutteren

Er energiske mennesker, der går efter succes og at nå deres mål. De får hurtigt ting fra hånden, kan være lidt rastløse, og de nyder at være i gang. De er gode til at tilpasse sig og lægger energi i at fremstå som beundringsværdige og et forbillede i andres øjne. Nogle kalder dem den menneskelige kamæleon.

De sætter stor pris på at blive anerkendt for deres indsats. Udretteren kan have en tendens til at være dårlige tabere og udprægede konkurrencemennesker. Hvis dette kan kanaliseres til ægte teamspirit, hvis de får lov at være drivkraft i teamet, kan de have magiske indflydelser på gruppedynamikken.

Enneagrammets type 3 leder andre gennem målsætninger, fokus, høj energi, handling, effektivitet og øje for resultater.

Udviklingsvejen for Enneagrammets type 3 går gennem at slippe sin fiksering på at gøre et godt indtryk og i stedet være ærlig over for sig selv og andre omkring, hvad de kan magte. Viljen bør være, at tage kontakt til sine følelser og arbejde med at tro på, at man er elsket, uanset om man er en succes eller ej. Herigennem vil Tre’eren opleve at få kontakt til det særlige aspekt af essenstilstanden, hvor Tre’eren ved, at alt går i den rigtige retning, og det er ikke op til den enkelte at sørge for det hele. Det er ok, at være den man er.

Enneagramtype 4 – Kreatøren / Individualisten / Romantikeren

Firere er særligt følsomme overfor, hvad der sker i dem selv og i andre. Deres evne til at gå ind i følelsernes verden er helt unik. De går efter dybe relationer og intense oplevelser. Individualisten kan have en tendens til usikkerhed. En tendens til at sammenligne sig selv med andre og ad den vej finde mangler ved sig selv.

Som ledertype virker 4’eren gennem inspiration, værdier, visioner, plads til det kreative og stærke personlige relationer.

Skal 4’eren udvikle sig, må der gives slip på fikseringen på alt det, der mangler, og som er forkert. I stedet skal 4’eren bruge sin særlige evne for sansning og fornemmelse af sig selv og andre til at opleve alt ligeværdigt. Ved at fokusere på nuet og betragte alt det, der er tilstede nu og her, som værende gyldigt og på den måde ligeværdigt, vil Fireren opleve at kunne slippe sin lidelse og få kontakt til en essenstilstand af at være forbundet til helheden. At alt og alle hænger sammen i en større helhed, som kan noget mere end den enkelte – alle fejl og mangler til trods.

Enneagramtype 5: Udforskeren / Observatøren / Tænkeren

5’ere står ofte på sidelinjen og iagttager, mens de prøver at finde ud af sammenhængene i det, de ser. De kan være hypersensitive i forhold til det de oplever, tænker, reflekterer og filosoferer over, men på en måde, hvor det rumsterer inde i dem. De tilstræber objektivitet og søger at bevare overblikket. Udforskeren kan have en tendens til at fremstå lidt følelseskold, fordi de kan have svært ved at udtrykke, hvordan de har det, eller synes, det er for privat til at dele.

Som leder arbejder enneagramtype 5 via viden; opnået gennem forskning, logik, analyse, objektivitet, målrettet udvikling og erfaring.

For at udvikle sig må type 5 slippe sin fiksering på at holde igen på sig selv og sine følelser. Hvis 5’eren i stedet formår at dele gavmildt ud af sine stærke ressourcer – af sig selv som væsen – vil 5’eren opdage, at de har meget (mere end de troede) at bidrage med. Ved at give slip og øse ud vil enneagrammets 5’ere også kunne opnå adgang til en uendelig kilde af energi og viden. Det bliver derved muligt at have kontakt til det særlige aspekt af essenstilstanden, som kaldes Alviden: en evne til at have kontakt til en større intelligens og til at se livets store sammenhænge.

Enneagramtype 6 – Realisten / Skeptikeren / Loyalisten

6’ere kan man stole på. De forholder sig til ting fornuftigt og realistisk. De tilstræber lighed i en given gruppe eller kræver at lederen, hvis der er en leder, lever op til sine forpligtelser. 6’ere opnår bedst en følelse af ro, når der er et stærkt og trygt fundament. Realisterne kan have en tendens til bekymring for det ubekendte, fordi de foretrækker at være velforberedte på, hvad livet byder af udfordringer.

Som leder fokuserer type 6 på godt samarbejde, loyalitet, vedholdenhed, dygtig risiko-analyse og derigennem problemløsning.

Skal enneagram type 6 udvikle sig som menneske, går vej gennem at slippe sin tvivl på sig selv og andre. Evige spørgsmål, f.eks. om det er godt nok, eller om loyaliteten er til stede, skal trænges i baggrunden ved at udvikle tillid. Det vil give 6’eren mod til at handle anderledes end tankerne ellers tilsiger. Ad den vej kan 6’eren opleve at få kontakt til det særlige aspekt af essenstilstanden, hvor der findes en tro på, at alt går godt, og at der er en overordnet positiv hensigt bag alt, hvad der sker.

Enneagramtype 7 – Eventyreren / Entusiasten / Idémageren

7’ere opleves som livsglade mennesker fulde af optimisme. For andre kan det fremstå, som om de ser livet mere som en leg – ikke noget, der skal tages alt for seriøst. Eventyreren har tendens til at se det positive i alt, de rører ved. Til at insistere på udelukkende at have det sjovt, og at få tingene til at køre, som de har drømt om.

En 7’ers ledelsesstil er kendetegnet ved entusiasme, energi, nysgerrighed, innovation, positivitet og stort engagement.

For at udvikle sig må enneagrammets type 7 fiksere mindre på at lægge planer og fantasere om fremtidsmuligheder, og øve sig i at være tilstede i nuet – uanset hvad det indebærer. Kan 7’eren udvikle sin evne til også at forholde sig nøgternt til virkeligheden, kan det sammen med 7’erens positive grundstemning give adgang til det særlige aspekt af essenstilstanden, hvor der er en næsten overnaturlig sansning i nuet. En brusende kilde til uendelig glæde og indsigt.

Enneagramtype 8 – Udfordreren / Lederen / Beskytteren

8’ere tager ofte førerhatten på og har med deres naturlige autoritet grundlag for det. De ønsker indflydelse på processerne og mister derfor hurtig motivationen for at deltage i en proces, hvis de ikke opnår plads ved bordet – om man så må sige. Udfordreren har en tendens til at være handlekraftig og vise sin råstyrke, mens de udstråler både egenrådighed og selvstændighed.

Lederrollen falder ret natulig for 8’eren, men de har også en særlig stil, som kan virke meget ligefrem. De virker gennem ærlighed, fokus på strategi og handling, og kommer selv med stor energi og personlig pondus.

Det er tydeligt, at 8’eren kan virke som lidt af en tonser. For at udvikle sig som menneske må enneagrammets 8’er fokusere mindre på kontrol og retfærdighed og i stedet søge kontakt med sine følelser. Målet er at opnå evnen til at stille sig selv i baggrunden. At kunne vælge at være tilstede i en situation uden at styre, uden at kontrollere og uden nødvendigvis at tage ansvar for udfaldet. Herigennem vil Otteren få kontakt til det særlige aspekt af essenstilstanden, hvor den bagvedliggende og overordnede sandhed belyser alt, hvad der sker.

Enneagramtype 9 – Diplomaten / Fredsskaberen / Healeren

9’ere er ofte rolige og hyggelige mennesker. De sætter en ære i at inkludere andre og desuden sørge for at stemningen er behagelig for alle parter. Fredselskeren følger ofte trop i forhold til deres omgivelser, fordi enighed er vigtigt for dem. De kan have en tendens til at tilslutte sig andres holdninger og beslutninger, for den gode stemnings skyld, måske på bekostning af egne behov.

Som leder vægter type 9 tålmodighed, gensidig respekt, fælles forståelse, en diplomatisk tilgang og inddragelse af alle personer og synspunkter i gruppen.

Udviklingsvejen for 9’eren går gennem at slippe sin fiksering på fred for enhver pris. 9’erne må udvikle sin evne til at handle i nuet, gerne ud fra sin instinktive fornemmelse, også selvom man risikerer konflikt. Med øvelse kan type 9 lære at melde ud overfor andre og med sin grundindstilling af fred, kan type 9 samtidigt ad den vej opleve at få kontakt til det særlige aspekt af essenstilstanden, hvor den naturlige tilstand i nuet er kærlighed, uanset om der er konflikt eller harmoni.

Vær opmærksom på, at testen åbner en ny hjemmeside. 360Indicator hjemmesiden drives i samarbejde med The Tribe.

Om The Tribe og 360Indicators Enneagram test

Hvordan kommer du i gang?

Det oplagte sted at starte din dybere udforskning af Enneagrammet, og dermed af din og andres type, er selvfølgelig at tage en Enneagramtest. Der findes gratis test på nettet, men ærlig talt, der er også en grund til, at de er gratis. The Tribe og 360Indicator har udviklet en grundig og præcis test, baseret på mange års erfaring med Enneagrammet og coaching i typerne.

Hvis du træffer det valg at udforske din type og arbejde bevidst med personlig udvikling, vil det være vores opfordring, at du vælger en lødig og gennemprøvet test, som selvfølgelig ikke er gratis. Se det som en investering i dig selv. En udforskning af Enneagrammet bør uanset hvad, starte med en af de mere dybdegående Enneagram tests, der findes på markedet.

Hvad kan vores test?

360Indicator testen går helt ind til kernen af din personlighed, til værdier, overbevisninger og motivation bag handlinger, samt dine og andres reaktionsmønstre. Vi har brugt megen tid og psykologisk viden på at udvikle vores personlighedstest, og det betyder, at du får et værktøj til vedvarende læring.

Når du har gennemført testen, vil du efterfølgende få en rapport, der detaljeret kortlægger dig som personlighedstype. Hertil får du en online arbejdsbog, hvor du bl.a. kan sætte personlige mål, ligesom du får jævnlige opdateringer og remindere fra os om dine mål. Vores Enneagramtest er således meget mere end bare en test. Det er muligheden for et læringsforløb og uddannelse – i dig selv og dine reaktions- og handlemønstre.

The Tribe har, ud over 360Indicator-testen, også Enneagram coaches og dermed mulighed for at give dig personlig, professionel feedback på din test. Hvilket selvfølgelig heller ikke er gratis.

Optimalt udbytte af Enneagrammet med Enneagramtest og Coaching

Når du opretter din personlige profil på 360Indicator, får du, efter udfyldelse af testen, en udførlig rapport, hvori der gives forslag og råd til, hvordan du bedst udvikler dig både personligt, såvel som indenfor ledelse, teambuilding, samarbejde og kommunikation. Desuden vil du også opnå adgang til grundige beskrivelser om alle de 9 Enneagramtyper.

Hvis du ønsker at nå endnu dybere, kan du med tilbagemelding fra en certificeret 360Indicator Coach eller Enneagramkonsulent, udbygge din profil og lære endnu mere om dig selv. Coachen eller konsulenten vil så kunne assistere dig til at omsætte dine egne besvarelser til konkrete handlinger i din hverdag, uanset hvorvidt det drejer sig om ledelse, teamudvikling, samarbejde eller kommunikation med Enneagrammet som navigationsværktøj.

Med The Tribes 360indicator Enneagram test får du…

  • En enneagramtest, der er gennemtestet og valideret af professionelle Enneagrameksperter
  • Dybdegående Enneagramtype profil
  • Individuelt genereret rapport med spørgsmål til eftertanke og forslag til personlig udvikling
  • Personlighedstest og læringsindikator i et – så du får indsigt i alle 9 Enneagram typer, mens du genkender og opdager dig selv
  • Online arbejdsbog, hvor du kan forfølge dine personlige målsætninger
  • Motivationsfaktorer til vedvarende udvikling
  • Et værktøj til at forbedre kommunikationen med dine medmennesker

Eller kort sagt, et værktøj til at udnytte dit fulde potentiale og leve et mere harmonisk liv.

Rapporten om din Enneagram type profil indeholder bl.a.

  • Afsnit med individuelle beskeder og kommentarer til netop dig, på baggrund af din besvarelse i din Enneagram test
  • Individuelle spørgsmål og forslag til udvikling via din viden om Enneagrammet
  • Anvisning af ressourcer der supplerer din Enneagram type, sådan som du genkender dig selv i testen
  • Beskrivelser af Enneagram typer og de psykologiske lighedstræk og forskelle der er mellem typerne

Time of the tribes

Dyst mod andre virksomheder eller teams

Kontakt os for at høre aktuelle datoer

Oplev hinanden i et nyt perspektiv

Start jeres teamudvikling som forløb eller med en sjov, fordybende oplevelse og få tilknyttet teamcoaches der matcher

 

Skræddersyet Teamdag

En dag med sjov og fordybelse, tilpasset 100 % til jeres behov

Kontakt os med jeres behov

“Personers møde er som kontakten mellem kemiske substanser; hvis der er en reaktion, transformeres begge”

– Carl Gustav Jung

Hemmelige oplevelser

Få af Jer ved, hvor I skal hen og hvad der skal ske i store træk. For alle andre er det en suspensefyldt overraskelse

Kontakt os med jeres behov

Åbningstider booking

Mandag – Fredag
09:00 – 17:00

Events kan bookes alle dage
- der er ledige tider

 

 

Skriv: in@thetribe.dk
Ring:+45 31 12 68 80

The Tribe
Charlottenlund Slot
Jægersborg Allé 1
2920 Charlottenlund

Har du spørgsmål?